Workshops

LAV DIT EGET ZINE / SY DIN EGEN BOG

Zine er en forkortelse af fanzine eller magazine, der oprindeligt kommer fra 1930’ernes science fiction-miljø, og senere blev en fast del af punkkulturens gør-det-selv-miljø. Ganske kort fortalt er et zine et selvudgivet hæfte, printet, tegnet, foldet og samlet af kunstneren eller forfatteren selv.

I denne workshop lærer du at lave dit eget zine / din egen bog. Vi kigger på inspirerende danske og udenlandske zines og miniudgivelser, før vi selv kaster os over produktionen af zines/små bøger.

I workshoppen vil du lære forskellige folde-, samle- og syteknikker. Målet er at alle deltagere kommer hjem med mindst én egenproduktion.

Workshoppen foregår hos jer og det er et krav, at der er en printer og/eller en kopimaskine.

Pris: 6500 kr. (inkl. moms) for en workshop a 4 timer.

Antal deltagere: Maks. 15.

Bestil eller hør nærmere på rikke@arkivfordetaljer.dk

 

 

KÆRE DAGBOG

’Kære Dagbog’ er en workshop, der tager udgangspunkt i dagbogsskrivning. 

I workshoppen kommer vi omkring dagbogens mange funktioner og hvordan den kan bruges til at skabe skønlitterære tekster. Dagbogen er både for dig, der har lyst til at begynde at skrive dagbog og dig, der har skrevet længe og gerne vil bruge dine gamle dagbøger til noget.

Vi kommer til at skrive dagbog i forløbet og læse op fra teksterne og tale om deres skønlitterære potentiale. Deltagerne skal naturligvis kun læse op fra de uddrag, de selv vælger ud.

Workshoppen er en 3 x 4 timers workshop, der finder sted hos jer og fx kan forløbe over tre uger alt efter, hvad I ønsker.

 

Pris: 11.250 kr. (inkl. moms og materialer).

Antal deltagere: Maks. 15

Bestil eller hør nærmere på rikke@arkivfordetaljer.dk