Manuskriptvejledning

Har du brug for hjælp til at komme videre med dit manuskript?

Arkiv for Detaljer tilbyder manuskriptvejledning.

Vejledningen består af en grundig læsning af dit manuskript inklusiv feedback og forslag til dit videre arbejde med manus. Du kan både bestille en enkelt omgang vejledning eller et længere forløb, der inkluderer tre møder, vejledning i forlagskontakt og udformning af følgebrev.

OBS vejledningen leder som udgangspunkt ikke hen mod en udgivelse på Arkiv for Detaljer. 

Forløb:  7.500 kr.
Timepris: 625 kr. 

Bestil manuskriptvejledning eller hør nærmere på rikke@arkivfordetaljer.dk. 

 

*          *          *          *          *          *          *        

   

ANBEFALINGER

“Jeg kan meget varmt anbefale manuskriptvejledning hos Rikke! Hun er en meget dygtig tekstlæser og et rart menneske, og med hendes hjælp er jeg gået fra idé og et udkast til et næsten færdigt romanmanus, der snart kan sendes ud til forlag."

- Sara Rottbøll

 

“Skarp, men på den bløde måde, genial på den strukturerede måde – og dejlig på den dejlige måde! Så enkelt kan det siges. Jeg kan på alle måder anbefale manuskriptudvikling hos Rikke (og har allerede gjort det overfor hele min omgangskreds!). Jeg fik konkret feedback, jeg kunne gå direkte videre med, og vigtigst: LYST til at arbejde videre med mit projekt. Jeg var enig i alt, hvad hun pegede på, og jeg glædede mig til vores snakke om mit manuskript. Jeg mener: hvis nogen kan få én til at glæde sig til at få kritik ik! SÅ er man altså pænt dygtig til det, man laver.”

- Tina Frank

 

"Rikke gav feedback på et uddrag af mit romanmanus. Det var et kort og godt forløb, hvor vi havde en enkelt samtale. Rikke havde flere gode perspektiver på teksten og kunne også rådgive om udgivelse. Feedbacken gjorde mig klogere og såede flere frø, som førte til at jeg ændrede hele mit manus betydeligt sidenhen. Kan varmt anbefale et forløb hos Rikke, hvis du vil have sparring på dit skriveprojekt."

- Philip Berggren Hansen


”Hvis man elsker at skrive og måske går og drømmer om, at gøre ens skriveprojekter mere ambitiøse, så kan jeg kun anbefale, at man tager forløbet. Jeg værdsatte især den kompromisløse måde mine tekster fik konstruktiv kritik på. Det har været et forløb, som har givet mig blod på tanden og mod på mere, og et forløb som jeg ikke vil have været foruden!"

- Alexander

 

"Feedback-forløbet i Arkiv for Detaljer har gjort min tekst betydelig skarpere. Jeg er bedre i stand til at få mit budskab frem uden overflødig misbrug af det danske sprog. Jeg kan på det varmeste anbefale dem, hvis du er gået i stå eller bare har brug for ærlig feedback af høj kvalitet."

- Majken Eriksen