Digtets Aand VIII

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand VIII

12.05. 2018

 Envelopp n°8 opened May, 1st.  

Contents: 3 pieces of pictures, 1 picture folded into star , 1 piece of wallpaper painted in yellow, 7 leaves from a tree

 

 

The ANSWER:

 

 

 

(Le retour de la cavalerie)

 

l’enfance n’a plus de visage

 

seule la hauteur des choses

                 la hauteur depuis laquelle les choses nous regardent comme des clochers

 

la blancheur éclatante de nos vêtements

                                               et le dilemne – salir ou renoncer à vivre –

 

la pommade de la lumière

                                                          qui a parfois la qualité des larmes

 

le potentiel de la main

                               quelle empoignade quelle caresse quelle cueillette

 

l’origami des ciels

                                                     de corps contre lesquels on s’appuie

 

le refuge provisoire d’une cavalerie exaltante

                   de plastique, d’imageries, de mots inconnus jusqu’à lors

 

***

 

(kavaleriets genkomst)

 

 barndommen har ikke længere noget ansigt

 

kun tingenes højde

                  højden hvorfra tingene kigger paa os ligesom klokketaarne

 

det skinnende hvide fra vores tøj

                                  og dilemnaet –snavse til eller melde pas paa livet

 

lysets salve

                                                   som nogle gange har taarenes kvalitet

 

haandens potentiale

                                              hvilket greb, hvilket kærtegn, hvilken høst

 

origami af himle

                                                                    af kroppe man støtter sig til

 

det midligterlige flugtsted for et ophidsende kavaleri

                       af plastik, af billedebøger, af ord der indtil nu er ukendte

 

****

(The return of the cavalry)

 

childhood has no longer a face

  

only the height of things

          the height from which things are looking at us like churchtowers

 

the blinding whiteness of our clothes

                                  and the dilemna – to dirty or renounce on living –

 

the salve of the light

                                         which sometimes has the character of tears

 

the potential of the hand

                                           which grasp which caress which harvest

 

the origami of the skies

                                                                             of bodies you lean on

 

the temporary refuge of an exalting cavalry

                                   of plastic, of images, of words hitherto unknown

 

 

Thanks to June and Niels for the proofreading.