Digtets Ånd

Digtets Aand IX & X

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

Digtets Aand IX & X

Til Tine R. A. og Cédric E.

Envelop n°9 from Tine R. A. opened in march 2018

Contents: a photographic collage 

+

« Envelop » n°10 from Cédric E. “opened” in march 2018

Contents: 2 pieces of music “Soft” and “Warm”

https://soundcloud.com/cedric-elisabeth/soft

https://soundcloud.com/cedric-elisabeth/warm

-------

It was an accident, a coincidence, I received the pictorial landscape of Tine and soon after the musical landscapes of Cédric. Tine called her work collage, I felt like experimenting on a poem which would have the quality of a collage, would shape and be part of a collage.

I decided to play with those landscapes all together as the first pieces of this collage.

Then there was a journey for some months, a quest about specific colours, lights, warmth and softness, that the landscapes

The original collage of Tine got stolen together with my computer and the beginning of my answer during the summer.

The new quest was then marked by the idea of loss and memory of something lost and recreation.

And at the end: Does what we dream/make up have something to envy to reality?

Ce que nous rêvons/inventons a-t-il vraiment quelque chose à envier au réel ?

------

The answers: Poèmes-Collages  

PARTS 1 OUT OF 2

POP-UP

 

Digtets Ånd IX

Til Tine R.A.

Delivered on November 14th

Portræt af en dag før den ender…

 

…og ikke et portræt fordi jeg har forstået

men fordi noget forandrer sig, noget forbliver usikkert,

og fordi noget er flammende…

Og jeg ved godt at virkeligheden har sat alle sine lapper foran vores øjne.  

Jeg ved godt at vi føler alt i gennem vores sansers formaldehyde.

Men det føles som om kornet nogle gange svarer morgengryet, svarer sandet ; som om en stor samtale finder sted i en uendelighed af skalaer, en uendelighed af former, af sprog…

 

 

Portrait d’un jour avant qu’il ne s’achève…

 

…et pas le portrait parce que j´ai compris

mais parce que quelque chose se transforme, quelque chose demeure incertain,

et parce que quelque chose flamboie…

Et je sais bien que le réel nous a mis tous ses chiffons devant les yeux.

Je sais bien que nous ressentons tout à travers le formol de nos sens.

Mais il semble que le blé parfois répond à l’aube, répond au sable; qu’une grande conversation a lieu dans une infinité d’échelles, infinité de forms, infinité de langues…

 

 

Portrait of a day before it ends…

 

…and not the portrait because I understood

but because something is under transformation, something remains uncertain,

and because something blazes.

And I know that reality has put all its dusters in front of our eyes.

I know that we feel everything through the formalin of our senses.

Anyway, it feels that grain sometimes answers the dawn, answers the sand ; that a big conversation takes place in an infinity of scales, an infinity of shapes, infinity of languages…

 

Digtets Ånd X

Pour Cédric E.

Delivered on November 15th

 

Scalp du ciel

 

Prière d’insérer

 

Toute la douceur du monde

 

Toute la chaleur du monde

  

Une allitération en joie pour une voyelle soliste*

 

Ces choses rêvées avant de savoir qu’elles existent.

La matière de rêve tout autour, un coton invisible. 

*ooooooooooooooooooooooo…

 

Skalperet himlen

 

Indsæt venligst

 

Hele verdens blidhed

 

Hele verdens varme

 

En allitteration af glæde for en solistisk vocal*

 

Tingene drømte før at vide at de findes.

Drømmens stof rundt omkring, en usynlig bomuld.

 

*ooooooooooooooooooooooo…

Scalped sky 

 

Please insert

 

All the softness of the world

 

All the warmth of the world

 

An alliteration of joy for a soloist vowel*

 

Those things dreamt before one knows they exist.

The dream-matter all around, an invisible cotton.

 

*ooooooooooooooooooooooo…

 

 

Credits :

Concept, texts, pictures* : Pauline Jupin

(*Except for the main picture in the center : collage by Tine Riis Andersen)

 

Un grand MERCI to Aneymone Wilhelm who once again has been my partner in crime and built the basis of the pop-ups.

 

 

PART 2, to come soon.

 

 

 

Digtets Aand VIII

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand VIII

12.05. 2018

 Envelopp n°8 opened May, 1st.  

Contents: 3 pieces of pictures, 1 picture folded into star , 1 piece of wallpaper painted in yellow, 7 leaves from a tree

 

 

The ANSWER:

 

 

 

(Le retour de la cavalerie)

 

l’enfance n’a plus de visage

 

seule la hauteur des choses

                 la hauteur depuis laquelle les choses nous regardent comme des clochers

 

la blancheur éclatante de nos vêtements

                                               et le dilemne – salir ou renoncer à vivre –

 

la pommade de la lumière

                                                          qui a parfois la qualité des larmes

 

le potentiel de la main

                               quelle empoignade quelle caresse quelle cueillette

 

l’origami des ciels

                                                     de corps contre lesquels on s’appuie

 

le refuge provisoire d’une cavalerie exaltante

                   de plastique, d’imageries, de mots inconnus jusqu’à lors

 

***

 

(kavaleriets genkomst)

 

 barndommen har ikke længere noget ansigt

 

kun tingenes højde

                  højden hvorfra tingene kigger paa os ligesom klokketaarne

 

det skinnende hvide fra vores tøj

                                  og dilemnaet –snavse til eller melde pas paa livet

 

lysets salve

                                                   som nogle gange har taarenes kvalitet

 

haandens potentiale

                                              hvilket greb, hvilket kærtegn, hvilken høst

 

origami af himle

                                                                    af kroppe man støtter sig til

 

det midligterlige flugtsted for et ophidsende kavaleri

                       af plastik, af billedebøger, af ord der indtil nu er ukendte

 

****

(The return of the cavalry)

 

childhood has no longer a face

  

only the height of things

          the height from which things are looking at us like churchtowers

 

the blinding whiteness of our clothes

                                  and the dilemna – to dirty or renounce on living –

 

the salve of the light

                                         which sometimes has the character of tears

 

the potential of the hand

                                           which grasp which caress which harvest

 

the origami of the skies

                                                                             of bodies you lean on

 

the temporary refuge of an exalting cavalry

                                   of plastic, of images, of words hitherto unknown

 

 

Thanks to June and Niels for the proofreading.

DIGTETS AAND HORS-FORMAT / ON THE MARGINS

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand

HORS-FORMAT / ON THE MARGINS

Sent by Jacques Jouet as a contribution to Digtets Aand: 

The Answer :

 

 

 

 Pour Jacques Jouet

13.05.18

Mini ode à l’anacoluthe et autres ruptures syntaxiques

le pas de côté pour rester vivant :

 

Le pantalon de Gauguin

s’il eût été plus là

toute la course de l’imagination en aurait été changée

 

Minimale ode til anakolutien og andre syntaksiske bruder

det skridt til side for at forblive levende

 

Gaugins bukser

hvis de havde været mere tilstedet

hele fantasiens løb ville havde være ændret

 

 *

Mininal ode to the anacoluthon and other syntactical disruptions

the step aside to stay alive

 

Gauguin’s trousers

had they been more present

the whole run of the imagination would have been changed.