Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.
Digtets Aand XV
To Eske
Envelope n.15 opened on February 14th 2020
Contents :
- a small blue envelop containing Saffron threads with the mention ODEUR SAFRAN (SAFFRON SMELL)
- a 4 sides postcard with its original illustration of la Baie des Anges (the Angels' Bay) in Nice and 3 pasted images : 1) some books, the text Give+Take and small silhouettes of horses and men (knights) 2) a man playing ping-pong 3) a white tiger with red eyes
The answer sent on March 12th :
a poem in 5 parts delivered with a home-made Rhum arrangé
parts number 3 is partly extracted from a previous piece called Qu'ai-je fait de toi ? (https://paulinejupin.bandcamp.com/album/quai-je-fait-de-toi)
(scroll down for the Danish and the English version)
Nb.
Références à Une Saison en Enfer d’Arthur Rimbaud : Jadis, si je me souviens bien(vers d’ouverture du recueil) et Le-printemps et-puis ça-recommence, le-rire des-idiots (détournement du texte original de Et le printemps m'a apporté l'affreux rire de l'idiot.)
L'aurore en robe de safran, référence à L'Odyssée d'Homère (également dans Digtets Ånd XIII/Prière d'ingérer)
Rhum arrangé : rhum blanc (Guadeloupe), 2 pistils de safran, du sirop de sucre de canne, une pincée de vanille, un peu de citron vert.
*****
Alle disse frugter.
Alle disse sommerfrugter, der får træerne til at give efter.
Alle disse frugter, al denne hede, der næsten får sjælen til at give efter.
Og denne kærlighed, hvad er det for en frugt?
Livet giver, livet tager; i dag giver livet.
Livet giver en lektion i gavmildhed.
Hænderne fulde – et tusind ville ikke være nok/ville ikke række.
De mættede kød, stadig krævende.
Trampolinen under kirsebærtræet.
Alt der skete mellem blomsten og frugten.
Så mange forgreninger i mulighedernes træ.
Himlen, balancekunstner på horisontens slackline.
Dette er vores springbræt, vores bord, vores seng ligeledes.
Sommeren vores årstid.
Efteråret, herhen falder bladene, derhen, i den chaparral, høster man safran.
Vores længslers
blege vand
i denne hede
vinter
Forår-et og-så starter-det for-fra, idioternes-latter
Alle vores årstider, jadis si je me souviens bien…Livet giver, livet tager, det er den samme bevægelse. Jeg har givet og taget ligeledes. Hver herhener en fjernderhen. Hver fjerner en herhenfor nogen. Alle vores årstider, og på den velegnede én, vil jeg sætte sejl. Sætte mit feline hjerte -den truede art- på eksil i en anden Baie des Anges. Jeg vil lade mine sår tørre under vidtåbnede himle, langsommeligt, ligesom sjældne støvfangere håndplukkede i en steril blomst, som bliver finere med tiden. For enden af disken, af årstiderne og saltningerne – fra en vis afstand – her er vi silhuet blandt silhuetterne; skyggen gør ikke meget ud af bruddenes toneomfang. Silhuet blandt silhuetterne, der sætter en ære i at næven slår hårdere end alkoholerne på encefalo-zinken. For endelig at svede den imellem-raseri-og-sorg grundtone. Sveden, alkymistisk krykke for visse navnløse ting; dens bitterhed, et indtil nu ukendt perspektiv på det liflige og det blide i sjælens armatur. Det er den samme frugt, modnet, plukket, bidt, tygget, fordøjet, for altid tabt og vundet; den samme bevægelse, samme ping-pong, altid den samme årstid. Livet som oxymoron for livet.
NB.
To referencer til Arthur Rimbauds En årstid i Helvede : Jadis, si je me souviens bien (åbnings linjer) og Forår-et og-så starter-det for-fra, idioternes-latter (inspireret afOg foråret bragte mig idiotens frygtelige latter)
*****
All those fruits.
All those summer fruits that make the trees give in.
All those fruits, all this heat, that almost make the soul give in.
And this love, what kind of fruit is this ?
Life gives, life takes ; today life gives.
Life gives a lesson of abundance.
Hands full – a thousand wouldn’t do.
The sated fleshes, still craving.
The trampoline under the cherry tree.
Everything that happened between the flower and the fruit.
So many ramifications in the Might-be tree.
The sky funambulist on the horizon slackline.
This is our springboard, our table, our bed likewise.
The summer our season.
The automn, here the leaves fall, over there, in this chaparral, saffron is harvested.
The pale water
of our longings
in this sorching
winter
carries
with pain
the salt of
our torments
life gives
life takes
today
life gives
life takes
the form
of the suture
where
the fruit
one day
matured
hung
fell
how to
ligate
a phantom
pain
?
The-spring and-then it-s starts-over, the-laugh of-idiots
All our seasons,jadis si je me souviens bien… Life gives, life takes, this is the same movement. I have given and I have taken likewise. Every here is a far-away over there. Every far-away is a here for someone. All our seasons, and at the suitable one, I’ll set sails. I’ll exile the feline of my heart – this endangered species – in another Baie des Anges. I’ll let my wounds dry under wide open skies, leisurely, like rare pistils, gathered from sterile flowers, that would become more precious with time. At the end of the counter, of the seasons and of the saltings – from a certain distance – here we are silhouette among silhouettes; the shadow doesn’t make much of the fracture’s tessitura. Silhouette among silhouettes, making it a point of honor to punch harder than the alcohols on the encephalic zinc. To at last sweat this in between rage and sadness base note. The sweating, alchemical crutch for some nameless things; its bitterness, an unprecedented perspective on the suave and the tender in the armature of the soul. This is the same fruit, matured, plucked, bitten, chewed, digested, forever lost and won; the same movement, same ping-pong, always the same season. Life as: oxymoron of life.
Nb. Two references to A season in Hell by Arthur Rimbaud Jadis, si je me souviens bien (opening lines) and the-laugh of-idiots (inspired by the original text: And Spring brought me the frightening laugh of the idiot)
L'aurore en robe de safran (reference to Homer's Odysseus) recipe : rum, 2 pistils of saffron, sugar cane sirups, a bit of vanilla, a squeeze of lime
Leave a comment