Digtets Ånd

Digtets Aand XIII

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand XIII

To Victor H. 

Envelope n.13 opened in June 2019

Contents :

- the label of a india pale ale beer

- the label of a tea jelly Nuit à Versailles

- a sticker with the mention Guru Snack Organic

 

The answer (June-september 2019) delivered in a low-gluten hosts box : 

(please scroll down for the Danish and the English versions) 

Prière d'ingérer 

Poème sans OGM fait main de plein gré par un poète élevé partiellement en plein air

Produit en UE.

Empreinte carbone limitée.

Peut contenir des traces de rage et d’ignorance.

 

 

CECI EST MON CORPS

buvant l’amertume non filtrée d’une fiction

se payant une nuit à Versailles

en lettres d’or

(j’ai les moyens)

 

CECI EST MON CORPS

dans sa satiété et sa graisse occidentale

et vraiment qu’est-on sans sa faim 
quand les formes s’estompent

 

CECI EST MON SANG

et le sucre bio de mon diabète

dès le berceau des brumes marketing
de l’aurore en robe de safran
l’aurore aux doigts de rose
l’Iliade et l’Odyssée
du consommateur contemporain
pour son pain quotidien

 

CECI EST MON CORPS

parmi tous ces corps temples

livrés à tous les vents

des néo-gourous néo-slogans  

ton geste santé du matin

le goût des choses simples

la vie à pleines dents

un aphorisme yogi dans ta tisane

ta boulimie du soir

à deux doigts de la perfection enfoncée dans la gorge

 

CECI EST MON CORPS

et l’étendard de mon panier de courses

et les prénoms et les visages de fermiers recyclables sur des emballages souriants

ce que l’humain met dans le corps de l’humain

des illusions cannibales enfantant leurs pareilles

quelle sorte de poussière on fera

 

CECI EST MON CORPS

mon corps est ceci

mon corps

est

mon corps

est

ce

mon corps

 

 

ma poussière

 

 

 

 

VENLIG INDTAGE

 

GMO-frit håndlavet digt fra en frivillig og delvis fritgående digter.

Produceret i EU.

Lavt klimaaftryk.

Kan indeholde spor af raseri og uvidenhed.

 

DETTE ER MIT LEGEME

i færd med at drikke den ufiltrede bitterhed af en fiktion

                   at betale sig en nat i Versailles

med gyldne bogstaver

(det har jeg råd til)

 

DETTE ER MIT LEGEME

i sin mæthed og sit vestlige fedt 

og hvad er vi virkelig uden vores sultfornemmelse 

når formerne fader ud

 

DETTE ER MIT BLOD

og min diabetes øko sukker

lige fra marketingstågernes vugge

dagningen i sit safrans slør

den rosenfingrede dagning 

den samtidige forbrugers

Iliad-og-Odysse

for det daglige brød

DETTE ER MIT LEGEME

blandt alle disse tempelkroppe

overladt til alle neo-guruer neo-slogans-

vindene 

din sunde morgenrutine

smagen af enkelheden

en fuldfed bid af livet

en yogi aforisme i din urtete

din aftenbulimi

to fingre fra perfektionen stukket i halsen

 

DETTE ER MIT LEGEME

og min indkøbskurvs fane

og fornavnene og ansigterne af genanvendelige landmænd på smilende indpakninger

 

det som mennesket propper i menneskets krop

kannibalske illusioner fødende deres mager

hvad for et støv bliver vi til

 

DETTE ER MIT LEGEME

 

mit legeme er dette
mit legeme
er
mit legeme
er
dette
mit
legeme

 

mit støv

 

 

PLEASE INGEST

 

GMO-free handmade poem by a free-willing and partly free-range poet.

Produced in EU.

Low carbon-footprint.    

May contain traces of rage and ignorance.

 

 

THIS IS MY BODY

drinking the non-filtered bitterness of a fiction

paying a night at Versailles

in gold letters

(i can afford this)

THIS IS MY BODY

in its satiety and in its western fat  

and what are we really without our hunger

when forms are fading

 

THIS IS MY BLOD

and the organic sugar of my diabetes

from the cradle of the marketing mists 

dawn in her robe of saffron

the rosy-fingered dawn

the Iliad and Odyssey

of the common consummer

for the daily bread

 

THIS IS MY BODY

among all those bodies temples

given over to the winds

of the neo-gurus neo-slogans

your morning healty routine

the taste of simplicity

a full bite into life

a yogi aphorism in your herbal tea

your evening bulimia

two fingers away only from perfection

stuffed in the throat

 

THIS IS MY BODY

and the banner of my shopping basket

and the firstnames and the faces of recyclable farmers on smiling packagings

 

whatever human being puts in the human being body

cannibal illusions bearing their pairs

what sort of dust will we make

 

THIS IS MY BODY

my body is this
my body
is
my body
is
this
my body

 

my dust

 

Digtets Aand XII

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand XII

To Cindy L. B.

 Envelope 12 opened February 10th

Content: 3 postcards with illustrations and short poems

Postcard 1 Sightsea during this little Hurricane of yours

Postcard 2 Build a person out of paper crawl inside and explore

Postcard 3 (Jeg vil ikke tale om det) en enkelt eksplosion udløser måneders vibrationer stemmer består af frekvenser gennem rum

The answer :     

(French and Danish versions below)              

 February 11th

 

I crawled in a person´s papers

swallowed its hurricanes

I was just there for the sightsea  

for the sake of the sight

for the sake of the sea

inside of a human being

where the frequencies are not yet

voice in the void

before this explosion

all those waves

all those vibrations

in the outer world

it is not because it is quieter down here

it is not like you can see

that it ends somewhere

you know shapes are shapes

and I will not venture to talk more about it

shapes are shapes

can ideas claim the same?

but don´t leave me in a golden spiral

you Fib

I want to grow anarchically

Fuck the formula up

Don’t hide the dirt under the carpet

I know harmony is tempting

but I’m not that kind of poem 

no no no no

 

 ----

J’ai rampé dans les papiers d’une personne

dégluti ses ouragans

j’étais seulement là pour la vue sur la mer

seulement là pour la vue

seulement là pour la mer

à l’intérieur d’un être humain

où les fréquences ne sont pas encore

voix dans le vide

avant cette explosion

toutes ces vagues

toutes ces vibrations

dans le monde au dehors

ce n’est pas que ce soit plus paisible ici

ce n’est pas comme si on pouvait voir

que cela finit quelque part

tu sais les formes sont des formes

et je ne vais pas m’aventurer à en dire plus sur le sujet

les formes sont des formes

est-ce que les idées peuvent revendiquer la même chose ?

mais ne me laisse pas dans cette spirale d’or

toi Fib´

Je veux grandir anarchiquement

fais foirer la formule

ne cache pas la crasse sous le tapis

je sais que l’harmonie est tentante

mais je ne suis pas ce genre de poème

non non non non

 

--------

Jeg har kravlet rundt i en persons papirer

jeg har opslugt dens orkaner

Jeg var der blot for havudsigten

blot der for udsigten

blot der for havet

indeni et menneske

hvor frekvenserne ikke er

stemmer i tomrummet endnu

før eksplosionen

alle de bølger

alle de vibrationer

 i den ydre verden

det er ikke fordi der er mere stille her

det er ikke som om man kan se

at det ender et sted

former er former du ved

og jeg vil ikke vove at tale mere om det

former er former

kan ideer påstå det samme?

men efterlad mig ikke i en gylden spiral

du Fib

jeg vil vokse anarkistisk

Fuck formlen

Gem ikke skidtet under tæppet

Jeg ved at harmonien er tiltrækkende

men jeg er ikke den slags digt

nej nej nej nej

 

 

Digtets Aand XI

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

Digtets Aand XI

Envelope n°11 from Mads M. opened July 2018

Contents:

1) Mads´ yellow card (Danish health insurance card)

2) an e-ticket trip summary and receipt for a trip from Denmark to Japan in March 2018

3) the business card of Yamaguchi Fukuko, owner of the Steak & House Oxon in Osaka

4) two bills for the amount of 2,820 yen

5) a patient information leaflet for the painkiller Dolol

6) a piece of paper resembling bark

7) a letter to Mads from the support center of One.com for the renewing of his hosting with the domain name madsmygind.dk

8) an essay written by a 7th grade student about things she likes and dislikes in life

 

'

 

 

The answer :

 

 

Til Mads og Maiken

CECI N’EST PAS UN HAÏKU

Not another 5-7-5

ou un Haïku qui a mal tourné / eller en haïku der kørte (gled) af sporet

 

Parfois

la vie

est un tacle glissé sous la pluie.

Et même si

la vie

est un tacle glissé sous la pluie,

et même quand

la vie

est un tacle glissé sous la pluie,

tenir.

 

Parfois

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage.

Et même si

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage,

et même quand

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage,

tenir.

 

C’est une question existentiellement syntaxique

                                                             syntaxiquement existentielle.

Comme

il y a

peut-être

un empire

avec d’autres signes,

un domaine

sous un autre nom

où la douleur

n’a pas d’entreprises

n’a pas de visa.

 

A-t-on pourtant jamais

fini d’être

touriste, d’être

client, d’être

patient, d’être

consommateur,

de se sentir

comme un arbre

au format papier

travesti

en arbre,

l’ombre de l’écorce de soi-même…

 

Parfois

toutefois

ceux que l’on aime

reconnaissent notre visage.

 

Parfois la vie est un tacle glissé au soleil d’après la pluie__________________

 

***** ******** *****

Nogle gange

er livet

en glidende tackling i regnen,

og selv hvis

livet

er

en glidende tackling i regnen,

og selv når

livet

er

en glidende tackling i regnen,

stå ved. (det)

 

Nogle gange

genkender dem vi elsker

ikke vores ansigt,

og selv hvis

dem vi elsker

ikke genkender vores ansigt,

og selv når

dem vi elsker

ikke genkender vores ansigt,

stå ved.(dem)

 

Det er et syntaksisk eksistentielt spørgsmål

           et eksistentielt syntaksisk spørgsmål

 

Ligesom

der findes

måske

et imperium

med andre tegn

et domæne

under et andet navn 

hvor smerten

ikke har nogle virksomheder

ikke har noget visum.

 

Er vi

dog

aldrig færdige med

at være

turist, at være

kunde, at være

patient, at være

forbruger, at føle os

som et træ

i papir format

udklædt

som et træ

barkens skygge af sig selv…

 

Nogle gange

genkender dem vi elsker

vores ansigt

trods alt.

 

Nogle gange er livet en glidende tackling i post-regn sol___________________

 

***** ******** *****

Sometimes

life

is a sliding tackle

in the rain,

and even if

life

is a sliding tackle

in the rain,

and even when

life

is a sliding tackle

in the rain,

hold on.

 

Sometimes

those we love

don’t recognize our face,

and even if

those we love

don’t recognize our face,

and even when

those we love

don’t recognize our face,

hold on.

 

It is an existential syntactic question

         a syntactically existential question

 

As

there is

maybe

an empire

with other signs

a domain

under another name

where the pain

has business

has no visa.

 

Are we

though

ever done

being

tourist, being

client, being

patient, being

consumer, feeling like

a tree

in paper format

disguised

as a tree

the shadow of the bark of ourself.

 

Sometimes

those we love

recognize our face

anyway.

 

Sometimes life is a sliding tackle in the postrain sun______________________